Skip to main content

Reformen af beskæftigelsesindsatsen bliver ofte omtalt i store ord: frisættelse, forenkling, fokus på job, effektivisering, digitalisering. Men sideløbende fylder også spørgsmålet: Hvad mister vi undervejs? Mister vi tid, relationer, faglighed – og blikket for det menneske, der faktisk skal i job?

Det er ikke urimelige bekymringer. Men de er heller ikke uundgåelige konsekvenser. Her er fem følger, reformen ikke nødvendigvis behøver at have:


1

At samtalerne bliver upersonlige

Effektivisering bliver ofte opfattet som et tab af nærvær. Som om det personlige i borgersamtalerne nødvendigvis forsvinder eller reduceres, fordi der skæres i dem. Men man glemmer, at det personlige ligger i relevansen. Når samtalen kan tage øjeblikkelig afsæt i borgerens personlighed, adfærd og foretrukne måde at fungere på, kan man springe meget indledende snak over og komme hurtigere ind til sagens kerne – også uden at miste mennesket undervejs. Mange borgere oplever større mening på den måde. Det personlige forsvinder ikke af effektivisering. Det forsvinder af irrelevans.
2

At det fortsat er svært at komme henover alt det, borger ikke kan

Udfordringer forsvinder ikke med reformen – og de skal heller ikke ignoreres. Men de behøver ikke fylde hele samtalen. Med nem adgang til borgeres styrker og afsæt i positiv psykologi kan fokus nemt flyttes: Hvad fungerer faktisk godt? Hvad giver energi? Og i hvilke rammer lykkes borgeren bedst? Og det kommer med en bonus, for når samtalen bliver løsnings- og mulighedsbaseret, ændrer både stemning og retning sig. Ikke ved at negligere udfordringer – men ved at sætte dem i perspektiv af noget, der faktisk kan bringes i spil.
3

At digital hjælp efterlader mindre plads til faglighed

Mange kigger den digitale vej for at hente besparelser og søger hjælp i teknologien. Men bliver fagligheden så skubbet i baggrunden, hvis de digitale værktøjer skal fylde mere? Sådan behøver det ikke være. Teknologi kan skabe retning og ramme. Den kan samle data, tydeliggøre mønstre og give et fælles afsæt for samtalen. Det frigør tid og mental kapacitet til netop det, faglighed består af: vurdering, nuancering og professionel dømmekraft. Vi tror ikke på, at digitale værktøjer nogensinde vil kunne erstatte menneskelig faglighed. Men de understøtter den – når de bruges rigtigt.
4

At effektiviseringen koster på relationen til borgerne

Relationer opstår ikke automatisk af tid - eller mange møder. Relationer opstår, når borgeren oplever at blive set, hørt og forstået – og når samtalen giver noget med hjem, man kan spejle sig i og bruge. Når borgeren kan genkende sig selv i det, der bliver sagt, styrkes relationen. Når samtalen opleves som relevant og meningsfuld, opstår tillid – også selvom møderne er færre. Det afgørende er ikke mængden af samtaler. Det er kvaliteten af dem.
5

At Flere I Job bliver et spørgsmål om tempo frem for træfsikkerhed

Reformen skal få flere hurtigt i job. Men afhængig af hvad der måles på, risikerer vi korte ansættelser, gentagne forløb og manglende fastholdelse. Jobmatch er ikke kun et spørgsmål om kvalifikationer – men om opgavetyper, motivation, arbejdsmæssig adfærd og ledelsesstil. Når mennesker matches forkert, betaler både borger, arbejdsplads og system prisen. Hvis reformen skal lykkes, skal fokus være rigtigere match – ikke bare hurtig placering. Det kræver, at borgerens styrker og arbejdsmæssige præferencer bliver tydelige og brugbare i praksis.
Reformen bestemmer rammerne. Samtalen bestemmer retningen.

Effektivisering behøver ikke gøre samtaler mindre personlige.
Digitalisering behøver ikke gøre faglighed mindre menneskelig.
Og fokus på job behøver ikke ske på bekostning af borgerens perspektiv.

Hvis vi vil have flere i job – og fastholde dem – skal vi holde op med kun at tale om det, de ikke kan. Og i stedet bruge tiden, teknologien og fagligheden til at tale om det, der faktisk kan bringes i spil.

Tina Norregaard

Author Tina Norregaard

More posts by Tina Norregaard