Skip to main content

Der hersker fortsat en tradition for primært at skele til hårde kompetencer som uddannelse og erhvervserfaring, når folk skal i beskæftigelse, og det er også et oplagt sted at gå på opdagelse. Dog er det vigtigt ikke at overse det enkelte menneskes personlige kompetencer – de såkaldte soft skills – da de ofte er afgørende for, om et givent jobmatch bliver en succes.

Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at der findes et betydeligt udsnit af befolkningen, som ikke nødvendigvis har så mange hårde kompetencer at trække på – eller som ikke har mulighed for at kunne bringe dem direkte i spil. I denne gruppe finder vi blandt andet flygtninge og andre herboende integrationsdanskere, der endnu ikke er i beskæftigelse, men som skal det i forbindelse med indførelsen af arbejdspligten, der træder i kraft i starten af 2025.

Hvorfor er det relevant at tænke Praice og soft skills ind i beskæftigelsesindsatsen overfor denne gruppe? Det dykker vi nærmere ned i her:

Soft skills viser vejen til de kompetencer, der direkte kan bringes i spil

Nogle integrationsborgere har arbejdserfaringer med fra deres hjemlande – men det er langt fra alle, der umiddelbart kan omsættes til danske standarder. Nogle har ikke været vant til at arbejde, men har været hjemmegående med børn og har således ikke den store tilknytning til arbejdsmarkedet, Hvis man samtidig ikke taler flydende dansk, gør det ikke situationen nemmere.

Men vi har alle – uanset baggrund og udgangspunkt – personlige styrker, der hver især kan skabe stor værdi på et arbejdsmarked. Ved at kortlægge disse, udfoldes den enkeltes potentiale og den enkeltes individuelle jobmuligheder kan begynde at tage form.

Kortlægning af soft skills booster selvtillid og motivation for at komme i beskæftigelse

Det er almindeligt kendt, at man ikke skal have været væk fra arbejdsmarkedet længe, førend det påvirker selvtilliden og fornemmelsen af den værdi, man kan skabe på en arbejdsplads. Det gælder de fleste – også integrationsborgerne, som også ofte har udfordringer, der går udover ledigheden (sprogbarrierer, manglende erfaring fra det danske marked, møder mere bias, osv.)

At få kortlagt sine soft skills – særligt med inddragelse af input fra det umiddelbare netværk, der kender den enkelte – kan ændre betydeligt på den situation. Den enkelte får ord på, og et sprog for, sine personlige styrker og ser mere tydeligt, hvilken forskel, disse styrker kan gøre i arbejdsmæssig sammenhæng.

Vores erfaring viser os, at det ofte kickstarter den nødvendige selvtillid og motivation til i højere grad at deltage aktivt i sin jobsøgning og deltage i jobsamtaler med markant mere optimisme.

Praice udfordrer sprogbarrieren

Det kan være svært at skulle sælge sig selv og sine kompetencer i jobmæssig sammenhæng, hvis man er udfordret på sprog, og her refereres ikke blot til at finde de rette ord for sine styrker men i nogle tilfælde en hel vokabular, fordi man måske ikke taler dansk eller kun taler dansk gebrokkent.

Det har vi hos Praice forsøgt at imødekomme ved at gøre det muligt at oprette en soft skill profil på eget sprog – for siden at kunne downloade redskaber til jobsøgningen på dansk. Det er således ikke et problem, at man har startet sin soft skill proces på fx ukrainsk eller tyrkisk, for de jobrettede værktøjer er alligevel tilgængelige på dansk efterfølgende – klar til at blive sendt til danske arbejdsgivere.

Samtidig får den enkelte mulighed for at læse materialer igennem – på dansk – og opbygge et ordforråd og et sprog for sine styrker, så de kan cementere værdien af dem yderligere, når de så skal møde arbejdsgiver til en eventuel jobsamtale.

En ekstra håndsrækning til jobkonsulenterne

I tillæg til de fordele, den enkelte integrationsborger får ud af at kortlægge sine soft skills, skabes der også stor merværdi for jobkonsulenten, der skal bistå borgeren på jobrejsen.

Med Praice Pro medfølger nemlig en ekstra rapport specifikt til jobkonsulenten, der på baggrund af den enkeltes individuelle profil omsætter styrkerne til mest egnede jobmatch for den enkelte. Det er altså muligt på baggrund af den enkeltes styrkesammensætning at få indsigt i, hvilke jobtyper, der vil være mest egnet. Beskæftigelse handler jo ikke blot om at få folk i job – det skal jo helst også være jobs, de har størst muligt sandsynlighed for at stortrives i.

For eksempel kan man møde en borger, der er markant i den grønne adfærdstype – så vil en jobkonsulent kunne se, at denne borger vil trives bedst i job, der involverer struktur, koordinering, planlægning eller organisering. Måske der er grobund for lagerarbejde, kunne man så f.eks, tænke. På den anden side viser rapporten også jobtyper, som kan give udfordringer – det kunne f.eks. være socialt arbejde og plejesektoren, hvis kandidaten har en meget lav rød adfærdstype. Så skal vedkommende nok ikke direkte ud som pædagogmedhjælper.

Hver enkelt profil vil have forkærlighed for nogle typer opgaver fremfor andre – og helt nede på dette opgaveplan er der indsigt at hente for hver enkelt individuel borger.

 

Er noget af dette noget, du kunne have lyst til at høre mere om? Så bør du tilmelde dig vores webinar den 31. oktober 2024 – det kan du gøre via dette link:

https://events.teams.microsoft.com/event/502f0aed-7fa5-4ce9-a1e7-d14cc1122e1b@97d5bdcb-910d-4c94-bd19-4d88fe0f697b

Tina Norregaard

Author Tina Norregaard

More posts by Tina Norregaard