Skip to main content

Hvordan får man lige idéen til at skifte fra i årevis at have arbejdet som projektassistent i en konsulentvirksomhed – til at blive handicapmedhjælper i et ridecenter?

Det kan man svare på i Svendborg Jobcenter – for beretningen kommer fra derfra og omhandler Helle – en borger, som sagsbehandleren Jessica Kelly i samarbejde med anden aktøren Indsats, for nylig har hjulpet i beskæftigelse.

Helle kom fra et job hun havde haft i over 2 år som projektassistent i en konsulentvirksomhed. Det var et job, der typisk indebar konsulenttimer ude af huset i ejendomsselskaber med blandt andet indretning, planlægning og styring af byggeprocesser.

I forbindelse med kompetenceafklaringen bad Jessica Helle om at oprette en Praice Profil:

“Jeg må indrømme, at jeg i starten ikke var superbegejstret over at skulle oprette en profil,” siger Helle. “Jeg havde ikke tidligere hørt om Praice og anså det nok lidt som ‘endnu et krav om et eller andet’ fra jobcentret. Det blev ikke bedre, da jeg fandt ud af, at jeg også skulle række ud til mit netværk og bede om deres input. For mig var det grænseoverskridende at skulle spørge netværket om hjælp. Jeg var ikke som sådan bange for hvad de ville sige, men jeg har været vant til at kunne klare mig selv, og jeg har ikke nemt ved at skulle spørge nogen om hjælp.

Jeg valgte dog at tage ja-hatten på, og det har jeg siden været glad for, at jeg gjorde, for det endte med at være en øjenåbner for mig. Jeg rakte ud til 10 i mit netværk, og de svarede allesammen.”

Helles profil og de soft skills, der var fremhævet i den, understøttede, at Helle uden tvivl har været en dygtig projektassistent. Hun udmærker  sig nemlig ved blandt andet at være både selvstændig, løsningsorienteret og praktisk. Hendes tidligere kolleger fremhævede også at hun var struktureret og familien kalder hende vedholdende.

Men Helle ville gerne noget andet, og her blev Praice en øjenåbner for hende – den tilbød nemlig ny inspiration, hun ikke selv havde tænkt over. For ganske vist var hun kendetegnet ved nogle af de personlige kompetencer, der blev nævnt ovenfor – men der var klare kompetencer og adfærdstyper i hendes profil, der var væsentligt mere dominerende.

Faktisk ændrede hele hendes profil ret meget karakter, når man ekskluderede hendes arbejdsrelaterede kontakter og kun så på, hvad Helle selv og Helles familier og venner så hende. Så blev højre hjernehalvdel straks dominerende og ord som Omsorgsfuld, Imødekommende og Hjælpsom begyndte at rangere højt:

På baggrund af netop disse tolerante kendetegn, hendes omsorg for andre og hendes grundliggende ønske om at gøre en forskel for andre, rangerede socialt og pædagogisk arbejde ret højt i hendes Jobmatchrapport.

Det var en retning, der appellerede til hende, og gav hende blod på tanden til at prøve en ny branche af.

I samarbejde med anden aktøren Indsats blev der derfor etableret kontakt til et terapeutisk ridecenter for handicappede, hvor Helle siden er startet i praktik. Hun er stadig ny der, og det er derfor for tidligt at sige, om omsorgsarbejdet bliver hendes endelige karrierevej herfra, men taler med med Helle, er hun meget fortrøstningsfuld:

“Jeg har foreløbig fået en god start på ridecenteret og er glad for at have fået chancen for at prøve dette brancheskifte af. Jeg glæder mig til at kunne dykke mere ned i denne nye type arbejde for mig, for det er vitterligt ikke noget, jeg var kommet på, hvis ikke jeg havde oprettet den Praice Profil. Jeg må dog bare erkende, at det falder rigtigt godt i hak med mange af de soft skills, der er mest fremtrædende for mig, og hvem ved – måske det netop er i omsorgsbranchen, jeg hører til.”

Helle er ikke hendes rigtige navn, og det er heller ikke Helle, der er fotograferet med hesten på billedet her – men det kunne det have været. Historien er nemlig sand – og heldigvis langt fra enestående.

Hos Praice hører vi løbende succeshistorier som denne, hvor ledige får syn for nye muligheder eller karriereveje, når de får kortlagt deres soft skills. Det understreger vigtigheden i altid at få kortlagt det hele menneskes styrker.

Kender du dine personlige styrker? Ellers har du her mulighed for at prøve at lave din egen profil og bliver klogere på dem:

Tina Norregaard

Author Tina Norregaard

More posts by Tina Norregaard