Jeg er godt nok ikke så struktureret, men det går nok. Der er godt nok også en del administration i det her, men jeg gad jo godt arbejde i den her cool virksomhed. Og man siger jo også ofte, at man da bare skal søge en stilling, hvis man gerne vil have den – også selvom man måske ikke møder alle kravene. Lyder tankerækken bekendt?
Vi hakker nogle gange hæle og klipper tæer for at få et job, men lander vi i en stilling, der ikke matcher vores stærkeste soft skills, hvad kan prisen så egentlig være? Det kigger vi nærmere på i det følgende:
Det er vigtigt at understrege, at hvor stor en pris man betaler, kommer naturligvis an på, hvor meget man går på kompromis. Der findes nok ikke jobs, hvor alle opgaver matcher 100% med ens soft skills – og det kan være helt fint. Det kan faktisk være positivt at blive udfordret i ny og næ.
De fleste af os oplever nok også periodevise øv-opgaver, som vi immervæk accepterer som værende en del af et job, vi ellers trives glimrende i.
I virkeligheden handler det om at finde en balance. Hvis de fleste opgaver – eller de opgaver der fylder mest i ens job – er dem, der lægger sig op af ens personlige spidskompetencer, betyder det ikke meget. Det er hvis vi går for meget på kompromis, at de ovennævnte konsekvenser kan begynde at blive relevante.
Kender du dine personlige spidskompetencer? Har du et fuldt overblik over hvad du trives bedst med, og hvad der trækker på din energi?


