Siden februar 2022 har Danmark på linje med en masse andre lande set en stor tilstrømning af flygtninge fra Ukraine. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2. kvartal 2023 cirka 43.600 herboende ukrainere. Til sammenligning var der i 3. kvartal 2021 blot cirka 16.000.
Vi har et stort ansvar som samfund i at hjælpe dem med en god overgang og en stabil tilværelse i deres nye land. Et af elementerne i dette består i at hjælpe dem med at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Men hvordan gør man det bedst, når der ofte er sprogbarrierer, og når man ikke altid kan tilbyde dem præcis det samme type job her, som de havde i Ukraine? Mange er også præget både psykisk og fysisk af afsavn og krigens rædsler.
En af dem, der kender til dette, er Kim Brynningsen, adm. direktør hos Indsats. Hos Indsats har de rig erfaring med at hjælpe folk succesfuldt i beskæftigelse, herunder også flygtninge. Det sker typisk via et skræddersyet forløb til hver enkelt borger – med afsæt i den enkeltes individuelle udgangspunkt.
“Vi ser til deres behov, vi lytter til deres ønsker, og vi er nysgerrige på deres kompetencer. Det kan være de hårde kompetencer, men med ukrainerne har vi også skelet meget til den enkeltes soft skills.
Vi har arbejdet med flygtninge i mange år, men vi har nye muligheder i vores arbejde nu, vi ikke har haft tidligere. I kraft af, at vi kan tilbyde ukrainerne at få oprettet en soft skill profil på ukrainsk kan vi nemlig kvalificere en proces for dem, selvom de har svært ved dansk og engelsk.
Vi introducerer typisk Praice og kortlægning af soft skills relativt tidligt i processen. De udfylder og tilgår profilen på ukrainsk, og vi kan sideløbende tilgå den på dansk. Det hjælper os med hurtig indsigt i det menneske, vi møder, og det er et godt udgangspunkt for en motiverende samtale med den enkelte.
Vi hjælper dem med at sætte ord på deres personlige styrker og ikke blot hårde kompetencer, som man gør i et traditionelt CV. Det er ikke noget, man har haft for vane at lægge så meget vægt på i Ukraine, hvor jobsøgning næsten udelukkende sker med afsæt i uddannelse og erhvervserfaring. Det er derfor nyt for mange af dem, og det kan være svært at tale sig ind i den interesse for personlige kompetencer, der praktiseres i Danmark. Her kan vi hjælpe dem – og vise dem – på deres eget sprog – at de er en arbejdsreserve, der kan være en mangelvare og et svar på et udbud i Danmark. Det har en kæmpe force.
Samtidig kan vi i processen anvende data, vi ikke tidligere havde til rådighed. Det hjælper os, når vi skal jobmatche. Med indsigt i den enkeltes profil, hvad der motiverer, og hvad vedkommende mistrives i har vi bedre mulighed for at ramme plet i forhold til branche-, praktik- og/eller jobvalg. Vi kan supplere vores erfaring og fornemmelse for det enkelte menneske med den data og de konkrete jobforslag, vi kan se i Praice. Det gør bare, at det bliver lettere for os at rykke de ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet i det rigtige job – første gang.
Og samtidig hjælper vi jo virksomhederne. Der er sprogbarrierer, og med erhvervserfaringer og uddannelser, der ikke altid kan omsættes 1:1 til det danske arbejdsmarked, ender det ofte med, at indsigten i den enkeltes personlighed og mindset bliver det vigtigste, når de skal rekruttere. Denne indsigt er præcis hvad de får med Soft Skill CV’et, der måske nok blev dannet på ukrainsk, men som nu kan præsenteres på flydende dansk. Det tager de rigtigt godt imod.”