Skip to main content

Som sagsbehandler, mentor eller jobkonsulent er det éns vigtigste opgave at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Det kræver en dyb forståelse af deres styrker og kompetencer.

I mange år har denne forståelse primært beroet på forståelsen af borgerens faglige kompetencer – altså hvad de kan i kraft af uddannelse og tidligere erhvervserfaring, eller hvad man med kurser eller andet kan opkvalificere dem til.

Faglige kompetencer er bestemt også vigtige, men der er virkelig gode grunde til også at kigge på de personlige kompetencer – de såkaldte soft skills – hos borgerne. Ofte er det nemlig de personlige kompetencer – såsom samarbejdsevne, omstillingsparathed og kommunikative færdigheder – der gør en stor forskel i forhold til, hvordan en borger kan trives og bidrage på en arbejdsplads.

Det er disse soft skills, vi hos Praice hjælper jobcentre med at få kortlagt hos borgerne.

Hvordan fungerer det?

Praice er et værktøj, der hjælper med at kortlægge borgerens personlige kompetencer på en lidt anden måde end traditionelle personlighedstests. I stedet for kun at bygge på borgerens egen opfattelse, giver værktøjet nemlig mulighed for at inddrage input fra deres netværk – både tidligere kolleger, venner, og familie. Denne tilgang giver et mere nuanceret billede af borgerens kompetencer, som kan være svært for den enkelte selv at sætte ord på.

Samtidig skaber den en omfattende profil, som en sagsbehandler kan bruge til at forstå, hvor borgerens styrker ligger, hvor en borger bedst vil kunne trives, og hvordan de bedst matcher arbejdsmarkedets krav.

Fordele ved at bruge Praice som sagsbehandler

  1. Større indsigt i borgerens potentiale
    Ved at kombinere borgerens egen selvvurdering med deres netværks perspektiv får man et langt mere realistisk billede af, hvad borgeren kan tilbyde. Mange ledige undervurderer sig selv eller har svært ved at identificere deres unikke kompetencer. Praice kan afsløre skjulte styrker, som ellers kunne være blevet overset.
  2. Bedre match mellem borger og job/praktik
    Når man kender en borgers stærkeste personlige kompetencer, kan du nemmere matche dem med de rigtige job. Mange arbejdspladser vægter personlige kompetencer højere end de rent faglige, især i serviceerhverv eller jobs, hvor samarbejde er centralt. Med Praice og Jobmatchrapporten kan man målrette sin vejledning mod de job, hvor borgerens profil passer bedst ind.
  3. Øget engagement fra borgeren
    Borgeren involveres aktivt i processen ved at skulle vælge sit netværk til at give feedback. Dette kan styrke deres selvtillid og øge deres forståelse af, hvordan de bliver opfattet af andre. Det skaber engagement og motivation, hvilket er vigtigt for at få dem tættere på arbejdsmarkedet.
  4. Tidsbesparende og effektivt værktøj
    Som sagsbehandler har man ofte en travl hverdag med mange sager. Praice gør kortlægningen af personlige kompetencer lettere og hurtigere. I stedet for at skulle bruge tid på at grave dybt i samtaler og tests, får man et detaljeret billede og konkrete rapporter og oversigter serveret, som man kan arbejde ud fra. Det frigør tid til at fokusere på den individuelle vejledning og matchning af borgeren til relevante jobs.
  5. Netværksbaseret feedback giver troværdighed
    Fordi vurderingen kommer fra flere forskellige kilder, kan det give både sagsbehandler og borgeren en større sikkerhed for, at kompetenceprofilen er valid og repræsentativ. Denne objektivitet kan være med til at skabe tillid i relationen.

Hvorfor er personlige kompetencer så vigtige?

I dagens arbejdsmarked er det ikke længere nok at have de rette faglige kvalifikationer. Arbejdsgivere leder i stigende grad efter medarbejdere, der også har stærke personlige kompetencer.

Det kan være evnen til at samarbejde i teams, tage selvstændige beslutninger, tænke i kreative løsninger, kommunikere effektivt eller tilpasse sig forandringer. Praice hjælper sagsbehandleren med at få øje på disse kvaliteter hos borgerne og gør det nemmere at præsentere dem for potentielle arbejdsgivere.

Sammenfatning

For således at opsummere – at arbejde med ledige borgere kræver en bred forståelse af både deres faglige og personlige styrker. Ved at bruge Praice får man et stærkt fundament til at træffe bedre beslutninger, finde det rette jobmatch og hjælpe borgeren med at forstå deres eget potentiale.

Det bliver lettere for sagsbehandleren at sikre, at borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet bliver både effektiv og succesfuld – og det øger træfsikkerheden i den karrierevejledning, man udøver.

Er du interesseret i at høre mere? Så tøv ikke med at kontakte os.

Tina Norregaard

Author Tina Norregaard

More posts by Tina Norregaard