ILLUM & PRAICE

"Praice har hjulpet os til at blive mere skarpe
på matchet mellem stilling og menneske"

ILLUM har investeret markant i at skabe et stormagasin i international luksusklasse – med stærke brands, eksklusive rammer og et best in class-image. Men detailbranchen er under pres, og det stiller store krav til personalet, der møder kunden. 

Med adfærdsplatformen fra Praice har ILLUM nu sat den optimale medarbejder på formel, og den fik en succesfuld debut, da man skulle ansætte 60 juleassistancer. HR-Chef Claus Moll vurderer, at ILLUM kapitaliserer på samarbejdet med Praice, hvor kandidatudvalget blev øget med 250% mod året før, og tidsbesparelsen lander over 50%.

60
Nye kollegaer
54
Tidsbesparelse
250
Øget kandidatudvalg

Ét er, at du går ind i et stormagasin – noget andet er, om du også køber noget. Her er personalet  centralt; det er dem, der gør dig til kunde. Hos ILLUM har de for længst indset, at der skal mere til end medarbejdere med et flot cv, for at det hæderkronede stormagasin vinder detailkampen om kunderne. 

“Vi leder efter imødekommende kolleger, der har lyst til at overraske og har modet til at tilbyde kunderne noget andet end det, de måske troede, de skulle have. Der er ingen tvivl om, at det er mindre krævende bare at stå bag kassen og tage imod betaling, men når du er med i købsbeslutnings-processen sammen med kunden, kommer du helt ind i den personlige sfære, hvor du skaber kundeloyalitet – hvis du gør det rigtigt”

Claus MollHR-chef i ILLUM

Men disse kompetencer fremgår sjældent af et klassisk cv, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem en velskrevet ansøgning og evnen til at yde personlig service. ILLUM måtte altså finde en ny løsning til rekruttering af servicepersonale. 

6 trin til en stærkere rekruttering

1

Først skulle medarbejderne i herreafdelingen, via deres smartphone, lave en adfærdsprofil på sig selv og hinanden på Praice.com.
2

Sideløbende gennemførte afdelingscheferne performance-vurderinger af de enkelte medarbejdere i Praice.
3

Herefter var Praice i stand til at korrelere god performance med kombinationer af adfærdstræk og dermed skabe et klart billede af, hvem der med fordel kan træde ind i teamet.
4

En ny form for jobopslag, hvor man ansøger via smartphone – helt uden besværet med at skrive et cv – gav flere end 800 ansøgere.
5

Med data på den gode kollega var det nemt at sortere i alle kandidater og udvælge de 150 bedst egnede til en videoscreening, hvor de skulle svare på udvalgte spørgsmål, der fokuserede på faglig viden, prioriteter og ambitioner.
6

Ud af de 800 kandidater ansatte ILLUM 60 juleassistancer uden at have gennemført et eneste traditionelt interview, men derimod med solid baggrund i data og svarene fra videoscreeningen. De 60 gik derfra videre i et træningsforløb.

Praice udfordrer den klassiske kandidatvurdering

Claus Moll er ikke i tvivl om, at der tidligere er blevet sorteret ellers rigtig gode kandidater fra, fordi de ikke havde den sammenlignelige erfaring på cv’et. Med Praice platformen har ILLUM vendt rekrutteringen på hovedet, så de personlige egenskaber er det, der i første omgang får kandidaterne videre i ansættelsesforløbet.

“Vi tror på, at personlighed slår erhvervserfaring, og Praice har udfordret os meget på den klassiske kandidatvurdering, så vi nu i højere grad kigger efter adfærd end erfaring. Det giver ILLUM et anderledes felt med større diversitet, det bryder vanetænkning og udelukker forskelsbehandling – og det er nemmere for os at fokusere på det, som kunden i sidste ende kan mærke, når de står i butikken.”

Claus MollHR-chef i ILLUM

Ny rekruttering er en klar fordel

“ILLUM får en klar fordel i kampen, om at give de bedste oplevelser, ved målrettet at fokusere på match mellem job og menneske ,” forklarer Claus Moll, der forventer at det på lang sigt vil bidrage til at give ILLUM flere og mere loyale kunder, fordi de ansatte understøtter det løfte, som brandet giver. Claus Moll mener dog ikke, at det personlige interview er ved at uddø:

“Det handler blot om at blive bedre til at vælge at mødes med de bedste kandidater, som måske ikke endnu har haft muligheden for at udvikle et stærkt erfaringsbaseret cv.”

Claus MollHR-chef i ILLUM