Praice har ved flere lejligheder i 2022 haft fornøjelsen af at afholde workshops for ledige borgere i Stevns Kommune. Ved den seneste af slagsen i september fik vores CEO, Christian, lov til at interviewe en af dem, Tina, om hendes oplevelse med at skulle lave en Praice Profil. Tina har tilbragt det meste af sin karriere hidtil i undervisningsverdenen, men summer i øjeblikket over, hvad hendes næste eventyr skal byde på.
Du har i dag prøvet at lave en Praice Profil. Kan du sætte nogle ord på, hvordan du oplevede det?
Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse. Det var både interessant og brugbart at finde ud af, hvordan omverdenen ser på mig, og hvad mine største personlige styrker egentlig er. I den arbejdskontekst, som jeg har været i før, har jeg faktisk ikke haft en idé om, hvilke personlige styrker, jeg trak på, eller hvorfor noget var funktionelt.
Hvordan oplevede du det her med at skulle række ud til dit netværk og bede om deres feedback til din profil?
Man kan godt, når man har været ledig i et stykke tid, stå lidt og føle, at man mangler nogen at sparre med – og sågar komme lidt i tvivl om man faktisk har et netværk. Derfor er det med at række ud og spørge noget, som man skal turde at kaste sig ud i – men det var spændende at træde ind, da jeg så gjorde det.
Hvad tænkte du så om det feedback, du fik?
Feedbacken kom lynhurtigt, de første kom ind allerede efter en 15-20 minutter. Jeg sendte ud til 12, og har fået feedback fra dem alle. Allerede da de første havde svaret, følte jeg, at jeg var blevet klogere. For hvert ord, de valgte om mig, blev jeg jo klogere.
Mit netværk har rangeret ordet ”modig” ret højt om mig. Jeg havde faktisk ikke selv valgt det ord, men jeg har netop lige været på en meget modig rejse. Jeg er ikke ubekendt med, at jeg gør ting, som er modige, men pludselig ligger det lige dér – foran mig – det får jo min hjerne til at se på ting i et andet lys. Der kom lige lidt pep, det var dejligt.
Sammen med din profil har du også fået nogle konkrete værktøjer – kan du bruge dem til noget?
Ja, helt sikkert. Før det her kursus havde jeg måske været til en eller to jobsamtaler. Jeg kan godt se nu, at det var mere sporadisk, hvad jeg gik ind med, men jeg har ikke på samme måde vidst, hvad jeg skulle tage med. Det ved jeg nu – nu kan jeg forberede mig på en anden måde og være meget mere bevidst.
For mig er det også godt at have det her Soft Skill CV, jeg kan sende med, når jeg søger job, for jeg kan jo sammensætte det med det arbejde, jeg har lavet i mine ansøgninger. Jeg føler mig mere selvsikker – og overbevist, da mit netværk jo bevidner jeg ikke rammer helt ved siden af – det sikrer ligesom det fundament, jeg står på. Jeg er nemlig ikke sådan én, der normalt går rundt og sælger mig selv og fortæller, at jeg er god til det og det og det.
Indimellem min Praice Profil – og også andre dele af det større forløb gennem Indsats – føler jeg mig virkelig holdt under. Jeg bliver skubbet lidt til, men får også løst meget op. Og det foregår på en positiv måde.