Kære læser,
Det startede som en ganske almindelig mandag. Kalenderen var fyldt, mails tikkede ind, og to-do-listen lignede en roman i fire bind. Men pludselig… intet. Væk var logikken. Væk var planerne. Væk var strukturen. Venstre hjernehalvdel havde pakket sin rullekuffert og taget på ferie uden at sige farvel. Og hvem stod tilbage med nøglerne til butikken? Moi. Højre hjernehalvdel.
Velkommen til improvisationens højborg
Jeg forsøgte. Jeg lagde en plan. Eller… jeg tænkte i hvert fald over at lægge en plan. Men hver gang jeg nåede til punkt 1, kom der en tanke ind om, hvordan punktet ville se ud i akvarel. Eller om man kunne synge det som jazz. Eller om det i virkeligheden var et symbol på noget større?
Fokus? Aldrig hørt om det. Struktur? Kun hvis det er asymmetrisk og lavet af drivtømmer.
Møder med fri fortolkning
Da jeg mødte op til mandagens statusmøde, begyndte jeg med at sige, at alt var en følelse. Projektet “Kunderejseoptimering” blev hurtigt til et digt om transformation, og KPI’er blev vurderet ud fra farve og stemning. Der blev nikket høfligt. Men da jeg foreslog at udskifte Excel med farvede perler og en uro, blev det bemærket, at noget måske… manglede.
(Jeg savnede dig der, venstre. Du og dine forudsigelige regneark.)
Praktiske gøremål? Ikke i denne butik
Indkøb blev baseret på farvekoordinering og visuel tilfredsstillelse. Resultat: 3 auberginer, 1 neonrosa opvaskebørste og noget jeg troede var tandpasta, men som viste sig at være akrylmaling. Madlavningen blev et eksperiment i “sanselig balance mellem tekstur og lyd”. Smagte det godt? Ikke hvis man spørger nogen med smagsløg.
Men ærligt… det var også lidt magisk
For med venstre halvdel på ferie, opstod der også noget andet. Rum. Nysgerrighed. Leg. Nye vinkler. Idéer uden skemaer. Intuition uden bagkant. Plads til at tænke: Hvad hvis?
Og i det rum kom løsninger, som ingen plan kunne have forudset. Kreative spring, der normalt ville være blevet afvist som “ukonkrete”. En slags rodet, poetisk produktivitet, hvor løsninger dukkede op på post-its, vinduer og under brusebadet.
Kære venstre – jeg glæder mig til, du er tilbage
Men måske, når du vender hjem, kunne vi tage en snak? Om at give hinanden lidt mere plads? Du kan få dine tjeklister og skemaer – jeg behøver bare en krusedulle i margen. Og måske en farve eller to.
For helt ærligt… butikken har ikke brændt ned. Den har fået nyt tapet.
Kærlig hilsen
Højre hjernehalvdel – vikar med flair
