Skip to main content

Brug dit netværk når du søger job

Det kan være svært at spørge om en tjeneste fra mennesker i dit netværk. Men vidste du, at mennesker meget gerne vil hjælpe andre?

Tænk over det. Vil du ikke gerne hjælpe personer i dit netværk, hvis de rækker ud efter din hjælp?

I Ballisagers kandidatanalyse fra 2019 viser en undersøgelse, at omkring 58 % af de offentlige og private virksomheder spørger netværket om hjælp, når de skal ansætte en ny medarbejder.  

Dit netværk er en meget vigtig del af processen, når du søger job. I sidste ende kan det være dit netværk der er direkte årsag til, at du finder dit næste job. 

Det er dit netværk der tilføjer nuancerne

Jeg har startet dette indlæg ud med at slå et slag for, hvor vigtigt det er, at du aktiverer dit netværk, når du søger job.  

Det er mindst lige så vigtigt, at du tør aktivere dit netværk til at beskrive dig som person.   

Helt konkret har din Praice adfærdsprofil ikke meget værdi uden input fra dit netværk. Det er dit netværk, som anonymt udvælger 12 adfærdstræk, som beskriver dig. At bruge sit netværk til at vurdere dig, fremfor dine egne antagelser om dig selv, gør at din Praice adfærdsprofil bliver valid.

Det nemmeste vil selvfølgelig være, hvis du bare lavede din Praice profil, praicede dig selv, og så var det det.  

Det er dit netværk der skaber nuancerne omkring dig og din adfærd. Uden dit netværk vil din Praice profil bare være endnu en personlighedstest, som du selv har udfyldt og resultatet af dit eget selvbillede.  

Jeg vil samtidig gerne anerkende, at det kan være svært at spørge sit netværk om hjælp. Det kan især være svært at aktivere sit netværk, hvis man ikke helt er klar over, hvad udfaldet af deres svar bliver.  

Jeg vil derfor komme med et eksempel fra en af vores brugere:  

“ Det var lidt svært at finde ud af, hvem jeg skulle invitere.
Jeg ville ikke sende den til nogle af mine nuværende kollegaer.
Men så blev jeg anbefalet at se det som en selvudviklingsrejse.
Det kommunikerede ud i en personlig besked til mine nuværende kollegaer.
Det oplevede jeg stor succes med. ”  

Tom, jobsøger

Tom oplevede først at det var svært at aktivere sit netværk. Efter Tom havde kortlagt, hvem i sit netværk han skulle henvende sig til, gav det ham et overblik og gjorde det lettere for ham, hvem han skulle henvende sig til. Toms erfaring med at bruge Praice til at søge et job blev derfor til en positiv oplevelse.  

Du skal altså i gang med at få aktiveret dit netværk. Jo før du kommer i gang desto sjovere bliver det at være jobsøgende.  

Gode råd til at aktivere dit netværk  

Jeg har derfor samlet tre gode råd til, hvordan du kommer i gang med at bruge dit netværk. Du kan bruge rådene til Praice, men du kan også bruge dem mere generelt til, hvordan du kan få aktiveret dit netværk, når du søger job.   


Tre gode råd til at komme i gang  

  1. Afdæk dit netværk
    Hvem i dit netværk er relevant at få hjælp fra? Kortlæg dit netværk og del dem ind i et A-, B- og C-netværk, hvor A er dem du kender bedst og C er dem du kender mindst. Når du har inddelt dit netværk i kategorierne, tænk dernæst over, hvem der kan tilføre din jobsøgning mest mulig værdi. Rangere dem i tal, hvor 1 er højest og 5 er det lavest. På den måde får du et bedre overblik. Det er det første og vigtigste skridt til at få aktiveret dit netværk.
    Skabelon til, hvordan du kommer i gang med at kortlægge dit netværk.
    Kortlægning af netværk
  2. Bliv tryg
    Du skal føle dig tryg og få succeser, når du spørger dit netværk om hjælp. Vi anbefaler derfor, at du først rækker ud, til dem du har kortlagt som A-relationer. Samtidig med at du rækker ud om hjælp, kan du efterfølgende spørge om feedback fra dem om oplevelsen. At du allerede kender processen, gør dig mere tryg ved at skulle invitere dit B og C netværk.
  3. Skriv ud til dit netværk
    Nu har du fundet frem til dem du kan kontakte i dit netværk. Næste skridt er at overveje, hvordan du vil kontakte dem. Vi anbefaler, at du skriver en personlig besked. Det virker mere troværdig og viser, at du håndterer din jobsøgning professionelt.   

Et eksempel på en besked, når du vil have dit netværk til at praice dig:  

Hej X
Jeg er i gang med at søge nye udfordringer. Jeg har i den forbindelse udfyldt en Praice adfærdsprofil, hvor jeg skal bede mit netværk om at praice mig. Jeg vil derfor høre, om du har 5 minutter til anonymt at praice mig? På forhånd tusind tak for hjælpen!

Det var ikke så svært, vel? 

Du finder hurtigt ud af at det slet ikke er så svært at spørge om hjælp.  

Måske er det ikke alle invitationer du hører tilbage fra. Men i stedet for at du ærgrer dig over dem, du ikke har hørt fra, så glæd dig i stedet over dem du har.  

Jeg håber, du er blevet inspireret til at involverer dit netværk i din jobsøgning.

At aktivere dit netværk øger nemlig dine chancer markant for at lande drømmejobbet.

Christian

Author Christian

CEO. Passioneret produktudvikler der tegner retningen for Praice og altid kan finde en løsning til et problem.

More posts by Christian