Skip to main content

Så I kongens nytårstale? En af de ting, vi hæftede os ved hos Praice var fremhævelsen af de unge. ”Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det,” noterede han.

Det er desværre ikke en ny observation – i 2024 kunne vi adskillige gange læse om hen mod 43.000 unge i mistrivsel. Ét sted, hvor man oplever dette på tæt hold er i landets kommunale ungeindsatser, hvor man med tæt opfølgning og et særligt fokus på netop denne borgergruppe prøver at vende tingenes tilstand til noget bedre.

Når vi er ude, bliver vi løbende spurgt, om det giver mening at benytte Praice til netop ungeindsatsen, og det får vi at vide af vores aktive kunder, at det i høj grad gør. Her følger de største grunde til hvorfor:

De unge har brug for hjælp til at få øje på dét, de er gode til

Hvad enten man mistrives eller ej, er det i sagens natur svært at sætte ord på sig selv og hvad man er særligt god til, hvis man endnu ikke har levet længe nok til at have opbygget en solid identitet og fornemmelse for sig selv. Her kan et værktøj som Praice hjælpe med at støbe dette billede sammen for den enkelte – og særligt netværksinddragelsen, hvor familie, venner, sportstrænere eller andre kan give deres input med til det større billede synes at gøre et stort indtryk på de unge.

Eventuelle nederlag må ikke overskygge styrkerne og kompetencerne

Mange af de sårbare unge har oplevet at slå sig lidt på livet. De har måske en diagnose, der har voldt dem vanskeligheder, de har måske ikke kunnet gå den slagne vej igennem folkeskole og ungdomsuddannelse, og måske har nogen også forsøgt sig lidt med et job, hvor oplevelsen ikke var en ubetinget succes. Den slags efterlader mærker og ar på selvtilliden og det kan hurtigt blive nemt at male et selvbillede af slet ikke at kunne noget. Praice – og igen særligt netværksdelen – er i disse tilfælde en kærkommen påmindelse om både at den unge stadig har styrker og masser af værdi at byde på. Samtidig kan den tjene det formål at minde den unge om, at det sidste job ikke var en 100%, selvom det endte i en afskedigelse. Beder den unge arbejdsgiveren om at sætte lidt ord på sin profil, vil det nemlig blive tydeligt, at de også huskes for gode ting. Dét kan være en god faktor i genopbyggelsen af selvværdet for den enkelte.

Det kan være svært at finde en retning, hvis man primært skal ”mærke efter”

Alle unge – og også for mange af os voksne – kan det være svært at skulle mærke efter og udpege retning for, hvad man gerne vil med sit uddannelses- eller arbejdsliv. Dette gælder særligt i dag, hvor mulighederne er så mange. Dertil kommer den unge alder, hvor de som tidligere nævnt endnu ikke er helt afklarede omkring hvem de selv er. Har man til gengæld fået kortlagt sine soft skills, kan man ved hjælp af Jobmatchrapporten blive inspireret til hvilke branche- og opgavetyper, man sandsynligvis vil trives bedst i. Tager man udgangspunkt i den enkeltes personlige styrker, undgår man også at undgå snæversyn i sin fantasi.

Hjælp til at skille sig ud fra alle de andre

Endelig – for de unge, der går arbejdsvejen fremfor uddannelsesvejen – kan det være svært at skille sig ud fra alle andre, når man skal gøre sig attraktiv for en arbejdsgiver. Alderen taget i betragtning har man nok ikke et alenlangt CV fuld af tidligere erhvervserfaring, og selv hvis der er nogle poster på CV’et, kan det være svært at argumentere for, hvad der gør én anderledes end alle andre. Her er svaret at det gør den enkeltes personlige sammensætning af styrker. Bemærk eksempelvis denne udtalelse fra Heidi Enevoldsen fra Fredericias Ungeindsats:

“I forbindelse med at skulle skrive CV og ansøgninger, har vi rigtigt mange unge, som ikke ved, hvad de skal skrive om dem selv. Nogle har måske ikke haft den bedste skolebaggrund og er droppet ud af nogle uddannelser, eller de har ikke kunnet fastholde et arbejde.

De prøver at lure, hvad andre vil høre, og så er det dét, de bruger. De siger det, der står i jobopslaget, og så glemmer de, hvem de egentlig er, og hvad de kan bidrage med. Det er her, vi inddrager Praice.

Jeg oplever, at soft skill-profilerne hjælper de unge med at se sig selv på en anden måde og få beskrevet sig selv på en anden måde, end de ville have gjort, hvis de selv skulle have fundet på noget, for så havde de ikke nødvendigvis fået lavet ret meget.”

Kunne du tænke dig at høre mere om Praice til de unge – eller til andre borgegrupper – så tøv ikke med at række ud til vores kundechef, Tina Nørregaard, på [email protected]

Tina Norregaard

Author Tina Norregaard

More posts by Tina Norregaard