Skip to main content

Det er desværre almindelig kendt, at man ikke skal have været jobsøgende særligt længe, før det påvirker selvtilliden. Jo længere tid, der derefter går, jo mere daler troen på, at man kan skabe værdi på en arbejdsplads.

Tænker man nærmere over det, er det egentlig ikke mærkeligt. For det første har vi en stor arbejdsidentitet i Danmark. Uden et arbejde, kan man hurtigt føle sig meget lidt værd. Dertil kommer, at man bruger oceaner af energi på ansøgninger – og modtager ligeså mange afslag, indtil det næste job er der.

Heldigvis er der dog råd for, hvordan man kan genopbygge selvtilliden. Man kan for eksempel give de jobsøgende syn for de evner, de måske selv havde glemt, at de havde i processen. Det kan gøres ved at lade dem oprette en soft skill profil.

Når man opretter en soft skill profil, bliver man tvunget til at tage de positive briller på og tage stilling til, hvilke personlige kompetencer, man synes gør sig mest gældende for én.

Til gengæld resulterer øvelsen ikke blot i et overblik over de største personlige styrker, man besidder. Styrkerne får også et sprog, de får en mening. Ord som for eksempel imødekommende og løsningsorienteret bruges ofte og kan hurtigt komme til at lyde som tomme klichéer. Får man derimod flere ord på som “evnen til at møde andre mennesker med oprigtig interesse” og “evnen til at fremlægge konkrete forslag” – så bliver styrkerne levende, og den jobsøgende kan mærke den værdi, der ligger i dem.

“Jeg har ikke før haft en idé om, hvilke personlige styrker, jeg trak på, eller hvorfor noget var funktionelt. Det var både interessant og brugbart at finde ud af.”

Tina, jobsøgende borger i Stevns Kommune

Bruger man Praice til at kortlægge sine soft skills, har man mulighed for at udvide profilen med input fra den jobsøgendes netværk. I praksis betyder dette, at den jobsøgendes venner, familie og arbejdsrelaterede kontakter også kan pege på styrker hos den jobsøgende, som bliver tilføjet den endelige profil.

Dette er en af de øvelser, der høster mest ros i forhold til at booste den enkelte. Det er nemlig enormt bekræftende og anerkendende at få indsigt i, hvad andre tænker – og særligt, når der er tale om folk, der kender en godt.

“Jeg føler mig mere selvsikker, da mit netværk jo bevidner jeg ikke rammer helt ved siden af. Jeg er ikke sådan én, der normalt går rundt og sælger mig selv og fortæller, at jeg er god til det og det og det…”

Tina, jobsøgende borger i Stevns Kommune

Slutteligt kan kortlægning af personlige kompetencer også tilbyde forklaringer på situationer, man måske ikke selv var nået til på anden måde.

En jobkonsulent fortalte for nylig om mødet med en ledig borger på sygedagpenge. Hendes tro på at kunne finde fodfæste igen på arbejdsmarkedet var noget nær i bund, da hun nu var sygemeldt igen med stress efter tredje arbejdsforsøg. Første gang i en børnehave, anden gang på et plejehjem og nu også som handicapmedhjælper. Hun var i gang med at konkludere, at hun nok bare ikke “passede til at arbejde længere.”

I mødet med hvad profilen viste – og i de kvaliteter, andre så i hende – blev det dog klart for hende, at der ikke var noget galt med hende som person. Hun havde masser at byde på – blot indenfor andre områder end de sociale omsorgsjobs, hun hidtil havde bestridt. Hendes profil viste, at hun ville gøre sig meget bedre med struktureret, forudsigeligt arbejde indenfor faste rammer. Dette gav hende fornyet mod på at kæmpe videre – og det tilbød både hende og jobkonsulenten et helt nyt udgangspunkt og en helt ny retning.

Det kan således være enormt både selvtillidsboostende og motiverende at arbejde aktivt med soft skills, når man skal hjælpe jobsøgende godt videre.

Læs evt. mere om Praice Pro til beskæftigelse her
Tina Nørregaard

Author Tina Nørregaard

Kundechef i Praice. Jeg brænder for at sikre vores kunder den bedste og mest udbytterige oplevelse af Praice.

More posts by Tina Nørregaard