Mange unge på STU er vant til et fokus på det, de har svært ved. Derved kan diagnoser, begrænsninger og nederlag komme til at fylde mere end dét, de faktisk godt kan bidrage med. Her kan Praice gøre en forskel.
Praice er bygget på positiv psykologi og hjælper med at flytte fokus fra fejl og mangler til styrker, motivation og muligheder. Ikke for at ignorere udfordringer – men for at skabe forståelse og give de unge et mere positivt sprog for sig selv.
Når en elev eksempelvis forstår, at:
- behov for struktur ikke er “forkert”
- høj energi ikke nødvendigvis er ukonstruktiv uro
- fordybelse kan være en kæmpestor styrke
…så bliver adfærden i højere grad normaliseret i stedet for problematiseret.
Det skaber ofte mere ro, bedre trivsel og større selvforståelse.
Gør samtaler lettere og mere konkrete
Mange STU-elever har svært ved abstrakte spørgsmål som: “Hvad er du god til?” Det kortlægger Praice og muliggør efterfølgende samtaler, som er mere konkrete og genkendelige.
I stedet for at tage udgangspunkt i teori eller abstrakte beskrivelser, tager Praice udgangspunkt i situationer fra hverdagen, som eleverne kan spejle sig i.
De har en profil og noget materiale, som de kan deltage i samtaler ud fra, som gør, at de bedre forstår sig selv, og som sætter dem i stand til at sætte ord på egne behov og styrker.
Samtidig giver det vejledere og undervisere et fælles og positivt sprog omkring eleven.
Bedre match til både praktik og hverdagsrammer
I STU handler det ikke kun om interesser – men også om struktur, tempo, sociale krav og tryghed. Praice kan hjælpe med at skabe bedre match til:
- praktik
- opgaver
- læringsmiljøer
- og hverdagsrammer
Når elever bliver mødt i rammer, der passer bedre til den måde, de fungerer på, øges chancen for succes markant. Og måske vigtigst af alt:
Praice kan være med til at give unge på STU en oplevelse af, at de ikke kun er deres udfordringer. At de også har styrker. At de kan bidrage. Og at der findes situationer, hvor de faktisk kan lykkes.
Hvad med elever, der har svært ved at forstå profiler og begreber?
En naturlig bekymring kan selvfølgelig være, om STU-eleverne overhovedet kan forstå ordene og gennemføre at oprette en Praice Profil. Og det er en vigtig pointe, for mange unge på STU kan abstrakte beskrivelser og forklaringer hurtigt blive svære at spejle sig i.
Derfor har vi udviklet en ny guide med helt konkrete eksempler fra dagligdagen, som oversætter adfærd til situationer, eleverne kan genkende.
I stedet for kun at benytte et ord som “systematisk”, beskriver guiden en situation, som eksemplificerer ordet helt konkret, som fx: “Du samler et IKEA-møbel og følger vejledningen trin for trin.” På tilsvarende måde supplerer vi ordet “hjælpsom” med dette konkrete eksempel fra dagligdagen: “Du ser en ældre dame tabe sine varer og hjælper med at samle dem op.”
Det gør det lettere for eleverne at genkende egenskaberne og ordene – uden at de først skal kunne analysere eller forhold sig til noget abstrakt. Og netop dét kan være afgørende i arbejdet med unge, der har brug for konkrete og genkendelige måder at forstå sig selv og deres styrker på.
Er du nysgerrig på den nye guide, så tøv ikke med at række ud til os. Er du Praice Pro-kunde er guiden også at finde under Praice Academy. Titlen er “Eksempler fra dagligdagen.”


