I moderne arbejdsmiljøer er der en stigende anerkendelse af, at medarbejderes trivsel og engagement er afgørende for virksomhedens succes. Derfor er disse emner også ofte på dagsordenen under MUS-samtalerne. Ofte ses det dog, at emner som performance og faglige kompetencer vejer mest ind, og disse emner er også dem, der typisk er dannet de mest strukturerede spørgerammer omkring. Måske skyldes dette, at de er mere konkrete, og de kan tilgås mere generisk.
Det er imidlertid farligt at underkende betydningen af den enkelte medarbejders soft skills og hvad værdien af indsigt i disse kan medføre.
I denne blog vil vi gerne inspirere og tilbyde indsigt i hvordan man kan arbejde med soft skills i MUS-samtalen:
Indsigt i soft skills er nøglen til sikring af trivsel
Det er almindelig viden, at vi som mennesker trives bedst, når vi laver dét, vi er allerbedst til, og det, der falder os allermest naturligt. Når man kortlægger soft skills, er det netop disse personlige og naturlige styrker, der bliver skabt adgang til – og man vil som arbejdsgiver kunne anerkende netop disse styrker direkte i samtalen.
Samtidig kan man justere sine spørgsmål efter den enkelte medarbejder – og gøre samtalen mere personlig. Det kan være, at man har med en medarbejder at gøre, der i Praice-terminologi primært er defineret ved den røde adfærdstype. Så vil man kunne vide, at denne medarbejder bedst trives i et harmonisk og konkurrencefrit arbejdsmiljø, hvor tonen er venlig og afslappende. Man vil også vide om vedkommende, at arbejde under for stort et tidspres vil være en udfordring.
Ved en MUS-samtale er det oplagt at genbesøge netop denne trivselsinformation – ud fra hvad der karakteriserer den enkelte og ikke en bred, generel spørgeramme – og spørge ind til i hvor høj grad, det matcher oplevelsen af hverdagen og det arbejdsmiljø, der hersker i virksomheden.
Et temperaturtjek på arbejdsopgaverne
På ansættelsestidspunktet er både rolle og arbejdsopgaver som regel nogenlunde defineret, men med tiden kan nye behov dukke op i en virksomhed. Uventede projekter kommer ind, behovsbilledet ændrer sig, og en arbejdsgiver må rykke rundt, tildele nye projekter og få puslespillet til at gå op.
MUS-samtalen er en glimrende anledning til at genbesøge de arbejdsopgaver, medarbejderen sidder med – og matche disse mod de arbejdsopgaver, man på baggrund af indsigt i medarbejderen soft skills ved, at medarbejderen trives bedst med.
Er der et match i disse, er arbejdsglæden sandsynligvis stor. Det kan dog også vise sig, at der kan være behov for at rykke rundt på nogle opgaver i teamet. Ligger en opgave mest naturligt hos en anden medarbejder med andre soft skills, vil denne medarbejder værdsætte opgaven mere og måske være bedre til at udføre den – og den nuværende medarbejder lettet over at kunne fokusere på noget andet.
Er god ledelse det samme for lederen som for medarbejderen?
Enhver leder har sin egen ledelsesstil. På tilsvarende måde har enhver medarbejder sin egen foretrukne ledelsesstil. Til grund for begge dele ligger sammensætningen af soft skills hos de to involverede.
Når både leder og medarbejder har indsigt i deres soft skills, kan man identificere eventuelle uoverensstemmelser eller områder, hvor der er behov for forbedringer. Ved at forstå hinandens præferencer og kommunikationsstile, kan leder og medarbejder opbygge et bedre samarbejde og en mere effektiv arbejdsrelation.
Derfor er det værd at sammenligne den foretrukne og den faktiske ledelsesform ved MUS-samtalen. Er der fuld forståelse ved eventuelle mismatch, eller er der behov for yderligere samtale?
Styrk kommunikation og konflikthåndtering
En af de største ledelsesmæssige gevinster ved kortlægning af hele teamets – og egne – soft skills er den direkte indsigt i de enkelte menneskers måder at tænke og agere på.
Har man eksempelvis en medarbejder, der er kendetegnet ved den gule adfærdstype, vil vedkommende typisk være meget energisk og yderst idérig. En sådan type vil ofte møde eksempelvis den blå, vurderende adfærdstype med dyb frustration over, at vedkommende altid skyder idéer ned med hvad der føles som en endeløs regn af kritiske spørgsmål.
Har man imidlertid kortlagt hinandens soft skills har man et udgangspunkt for både samtale og forståelse for hinandens forskelle, og det bliver nemmere at skabe et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor konflikter løses konstruktivt. Man kunne for eksempel forestille sig at ovennævnte frustration kunne vendes til en værdsættelse af kollegaens evne til at spotte afvigelser eller ordentligt gennemtænke en idé før søsætning, hvilket på sigt gavner alle parter.
Har medarbejderen indgået i konflikter på arbejdspladsen – hvad enten det er med en kollega eller en leder – er MUS-samtalen en god anledning til at genbesøge de forskellige soft skills og adfærdstyper og (gen)opbygge både forståelse og respekt.
Konklusion
Kortlægning af soft skills kan spille en central rolle i at skabe en trivselsorienteret arbejdsplads og forbedre arbejdsmiljøet. Man bør dog ikke se øvelsen som en engangsforestilling, der belyser ligheder og forskelle mellem folk. I stedet skal indsigten være noget, man genbesøger – og her er bl.a.MUS-samtalen en oplagt anledning.
Vil du vide mere om emnet – eller er du nysgerrig på, hvordan man med Praice kan kortlægge soft skills, og hvordan et MUS-samtaleværktøj med afsæt i soft skills kunne se ud, så ræk gerne ud til vores kundechef, Tina Nørregaard, på [email protected] – så står hun klar til at hjælpe dig.
