Skip to main content

"Et godt jobmatch tager højde for det hele menneske"

I Jobcenter Svendborg arbejder man aktivt med soft skills bredt henover den samlede beskæftigelsesindsats. Kortlægningen af soft skills er en naturlig del af kontaktforløbet, og den bliver rigtigt brugbar, når også den lediges netværk inkluderes, lyder meldingen.

500+
jobordrer om året
2000+
servicerede virksomheder
10000+
årlige kontakter

Soft skills skal i spil

“Kigger man på arbejdsmarkedet, er der i min optik ingen tvivl om, at der skal tænkes både bredere og anderledes, når vi taler kompetencer og jobmuligheder.” Ordene tilhører Janus Harder Petersen, ansvarlig afdelingsleder for både ungeindsatsen og virksomhedsservice i Jobcenter Svendborg.

 

”Arbejdsmarkedet er i en forrygende teknologisk udvikling. Det betyder, at nogle jobfunktioner potentielt vil ændre sig og måske helt ophøre med at eksistere, og mange vil blive tvunget til at skulle søge nye veje. Det handler om faglig mobilitet, og det kræver nye opfattelser af kompetencer. Vi skal udfordre og inspirere både borgere og virksomheder – og det er blandt andet dét vi gør, når vi arbejder aktivt med soft skills. Det betyder ikke et opgør med de hårde kompetencer, men det er altafgørende, at vi formår at inkludere det hele menneske.”

4 grunde til at Svendborg Jobcenter benytter Praice Pro

1

De vil booste borgerens selvværd gennem syn for egne styrker
2

De vil vende fokus fra begrænsninger til muligheder
3

De vil skabe jobmatch baseret på både hårde og personlige kompetencer
4

De vil tilbyde virksomhederne fyldestgørende kandidatpræsentationer

“Med soft skills kan vi flytte mennesker over i en helt anden faglighed”

Ole Mortensen er virksomhedskonsulent hos Jobcenter Svendborg, og han fremhæver særligt, hvordan kortlægning af soft skills kan inspirere til nye karriereveje:

 

“Vi finder særligt Praice effektivt i forhold til borgere, der enten søger retning til at starte med – eller brancheskift. Det kan være unge mennesker uden uddannelse, borgere der har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, eller vores akademikere, der er flyttet til Svendborg, hvor der måske ikke er en efterspørgsel på lige præcis deres speciale. Det spænder bredt, men oplevelsen er som regel den samme: kortlægningen af deres soft skills gør, at borgerne ser sig selv og deres kompetencer i en helt ny kontekst.

Vi har som konsulenter adgang til en Jobmatchrapport for hver enkelt borger, der viser hvilke brancher og professioner, den enkelte profil passer på, og det kvalificerer i høj grad kontaktforløbet med de ledige og virksomhederne. Måske står vi med et ungt menneske, der gerne vil stå i en butik, men så får vedkommende en profil der viser, at deres menneskelige kompetencer måske ikke egner sig til det – så kan vi tage en snak om det. Soft skill-profilen er for os et optimalt værktøj til at finde ud af, i hvilket job og hvilken faglighed, en person bliver den bedste udgave af sig selv.”

Virksomhederne er positive

Lars Marchmann er også virksomhedskonsulent, og han er enig med både Janus og Ole.

“Vi bruger Soft Skill CV’et til at præsentere virksomhederne for vores kandidater, og det tages rigtigt godt imod derude. Arbejdsgiverne ser pludselig det hele menneske, og de har øje for potentialet i den enkelte, når de læser om de personlige kompetencer. Det gælder måske særligt nu, hvor der er lav ledighed. Der er en villighed til at se anderledes på kandidater nu, som ikke var der for bare 5-6 år siden.

Samtidig er det ikke alle, der har en hel HR-afdeling og et stort apparat til rekruttering – og særligt her sættes der pris på at se noget som dette. Det er indgangen til en rigtig god dialog.”

Er du nysgerrig på, hvordan Praice kan hjælpe dig?

Book et møde