Markedet for digitale løsninger til landets jobcentre og A-kasser har hidtil været kendetegnet ved at være markant domineret af store leverandører, der på hver sin vis har forsøgt at levere på alle områder af den digitale beskæftigelsesindsats. De har også gjort det godt.
Vi lever dog nu i en tid, hvor behovet for et avanceret digitalt jobcenter aldrig har været større, og hvor nytænkning indenfor alle dele af de digitale løsninger dukker op alle vegne og i mange afskygninger. Som beskæftigelsesaktør kan det være svært at vælge hvem, der er de bedst egnede, og måske endnu sværere at lure, om og i så fald hvordan, de kan integreres med hinanden.
I efteråret 2021 tog Praice sammen med Edora, KMD, Candeno og Applikator denne udfordring op og indgik i et fælles forpligtende samarbejde om at gøre livet nemmere for landets jobcentre og A-kasser. Vi startede Jobtech, et leverandørnetværk af de bedste indenfor hver vores felt.
Sammen har vi arbejdet benhårdt på smarte løsninger på tværs. Vi har indgået fælles aftaler, delt viden og produkter og bygget integrationer på tværs, så man meget nemmere kan til- og fravælge produkter og ydelser efter behov blandt landets beskæftigelsesaktører.
Således er det hverken utopi eller bidende nødvendigt med flere systemer, hvis man ønsker at kombinere et ønske om oprettelse af en Praice Profil i forbindelse med booking af jobkonsulentmøde via Edoras WFP – for det kan hænge sammen. Man behøver heller ikke to systemer for at kunne give adgang til et CV gennem Candeno og et Soft Skill CV via Praice. De to kan også hænge sammen. Og dette er blot et par eksempler på de synergier, vi har dannet i samarbejdet.
Se følgende video, hvor Praices CEO sætter flere ord på hvorfor vi i Praice valgte at indgå i Jobtech:
I samarbejde med


